Om Kirken

Markuskirken blev indviet den 27. oktober 1935. I forbindelse med bygningen af den nye kirke var der i 1932 blevet udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af kgl. bygningsinspektør, arkitekt Thomas Havning, København. Han blev under bygningen af kirken assisteret af den århusianske arkitekt Aksel Skov, som siden overtog tilsynet med kirken.

Kirken er i udpræget grad Havnings værk. Han kaldte sit projekt “Mellem tvende Have”, og de to have, han ville styre imellem, var funktionalismen og efterligningen af den middelalderlige byggestil. Han ønskede med andre ord at bygge en kirke, der havde forbindelse med fortiden, men som samtidig var skabt i et nutidigt formsprog. Resultatet er et monumentalt bygningsanlæg, hvor en fløj med menighedslokaler er lagt vinkelret ud fra kirkeskibet.
Kirkens indre, der er nøje gennemtænkt i sin udformning, er næsten puritansk i sin enkelhed – det er muligvis inspireret af herrnhuter kirken i Christiansfeld. Det er først og fremmest præget af den store tøndehvælvning og de høje, smukke vinduer, der giver rummet en vældig rejsning. De store, hvide flader blev oprindeligt kun brudt af korset på østvæggen og nummerpladernes sorte felter på pillerne, men i 1996 kom Sven Havsteen-Mikkelsens 5-fløjede alterfrise til.

Alterbord, prædikestol og stolestader er i svagt røget egetræ og har udskæringer, der er inspireret af italiensk renæssancestil. Døbefonten er i 1991 tegnet af arkitekterne Aage og Per Kristensen, bygget af Orla Hansen og som det øvrige inventar udført i egetræ. Samtidigt blev døbefonten flyttet til den oldkirkelige placering lige inden for indgangsdøren, og våbenhuset blev udvidet til dobbelt størrelse.
Kirkens klangskønne orgel har 41 stemmer og er fra 1967. Det er bygget af orgelbygger Poul-Gerhard Andersen. Det står i ubehandlet egetræ og falder med sin smukke facade fint ind i rummets helhed. Det benyttes ikke kun ved kirkelige handlinger, men også ved talrige kirkemusikaftener året igennem.

Gennem fløjdøre kan kirken sættes i forbindelse med sidefløjens store menighedslokale. I dette, som i kirkens øvrige menighedslokaler, har der gennem årene udfoldet sig et varieret liv. Det kan som et kuriosum nævnes, at den store menighedssal under krigen i særlig grad måtte holde for. Om vinteren var den således rammen om gudstjenester og kirkelige handlinger, da man ikke havde råd til at gasopvarme kirken, samtidig med at den om hverdagen var ramme om børnebespisning og bespisning af arbejdsløse.

I 1970 fik Pastoralseminariets afdeling i Jylland tilholdssted i Markuskirken, og 1976 oprettedes en ungdomsklub – Sankt Markus Sogns Ungdomsklub – som ligeledes har til huse i kirkens lokaler. Det blev derfor nødvendigt at bygge en tilbygning til kirken, en såkaldt “klostergård”. Den blev tegnet af arkitektfirmaet J. Wilhelmsen og Aage Kristensen I/S, og arkitekterne Aage Kristensen og Ebbe Marxen stod for opførelsen.

“Klostergården” – der er en fornem firefløjet to-etages bygning stod færdig i 1982. Den rummer kirkekontorer, konfirmandlokaler og toiletter, der også kan bruges af handicappede. I 1992 blev der bygget en elevator mellem stueplan og 1. sal, således at møde og undervisningslokalerne her også kan benyttes af handicappede.
I 1992-93 nødvendiggjorde Pastoralseminariets udvidelse, at der blev skaffet kontor til en lektor, samt ekstra kopieringsrum og arkivfaciliteter. Hertil blev loftsrummet over den oprindelige sidefløj inddraget, og der blev samtidigt indrettet et stort menighedsrådslokale, der tillige fungerer som undervisningslokale for Pastoralseminariet.

1997-98 blev en gennemgribende renovering af kirken foretaget – dels med udskiftning af varmeanlægget, dels med isolering, omlægning af gulvet både i kirken og i den store menighedssal og med installation af bænkhøjtalere, ligesom pulpiturerne blev ført tilbage til deres oprindelige udseende og kapellet blev ombygget, så det fremover benyttes som dåbsventerum.

Efter denne renovering og de bygningsmæssige ændringer og udvidelser, de mangeartede aktiviteter har nødvendiggjort, har Markuskirken de bedst tænkelige rammer om både gudstjenester og kirkelige handlinger og om møder, studiekredse, kammerkoncerter, ældreklub og ungdomsklub. Ungdomsklubben har fået plads i den beskedne lejlighed, der oprindelig var tiltænkt kirkebetjenten, og Pastoralseminariet har lejet lokalerne på 1. og 2. sal i det gamle menighedshus.