Konfirmation

Konfirmation i Sankt Markus Kirke er altid den første søndag i maj, klokken 10.00.

Elever der går på Samsøgades skole, bliver konfirmeret her i kirken.

Konfirmationsforberedelsen starter i august måned, og undervisningen finder sted i sognegården tirsdage eller onsdage efter skoletid.

Forældre og kommende konfirmander inviteres til informationsmøde i sognegården, hvor konfirmanderne indskrives. Hvis konfirmanden er døbt i Danmark, er det ikke længere nødvendigt at medbringe dåbsattest. Hvis konfirmanden er født i udlandet, skal kirkekontoret have dokumentation for fødsel og navngivning i det pågældende land.

Kort inden konfirmationen, i slutningen af april måned, inviteres til møde omkring de praktiske ting på selve konfirmationsdagen.